Brug for hjælp? Vi er tilgængelige på|salg@igoprofil.dk

Promover dit brand (og brandværdier) med miljøvenlige reklameprodukter

Bæredygtighed er blevet en topprioritet for alle industrier i hele verden.
Klimaændringer og den stigende indvirkning af CO2-emissioner samt bortskaffelse af affald har næret og frembragt en grøn bevidsthed hos kunder og regeringer.

Bæredygtig drift er ikke længere et valg:

det er blevet et vigtigt krav i indgåelsen (og fastholdelsen) af kontrakter og tiltrækningen af dedikerede medarbejdere.
Bæredygtighed bør baseres på en tværgående tilgang, der involverer alle virksomhedsbeslutninger – herunder brandkommunikation og markedsføring.
Derfor bør kampagner, der involverer reklamegaver eller brand-giveaways, også tilpasses din miljøvenlige filosofi.
Plastprodukter har oversvømmet vores tilværelse – og sektoren for reklameprodukter er ingen undtagelse.
Tendensen er dog ved at ændre sig, og i dag er der store bæredygtige alternativer til at promovere dit brand.

Miljøvenlige reklameprodukter fremstillet af genbrugsmaterialer, såsom pap og PET, og bionedbrydelige materialer, såsom bomuld og bambus, vil ikke kun bidrage til at reducere den samlede mængde plastaffald,
men de vil også vise dine kunder, partnere og (nye) medarbejdere, at din virksomhed tager hensyn til miljøet.
Her er et overblik over de bedste bæredygtige materialer til reklameprodukter:Pap: det nemmeste materiale at genanvende

Pap er et af de nemmeste og mest miljøvenlige materialer at genanvende

Fremstilling af papprodukter fra genbrugsmateriale i stedet for nye fibre sparer tusindvis af træer, vand (det kræver 99 % mindre vand at bearbejde) og energi (op til 50 % mindre).
Derudover er genbrugspap og -papir det perfekte materiale til notesbøger.
Og så er det 100 % bionedbrydeligt!
Gør dit for at bekæmpe den globale skovrydning og promovere dit brand ved hjælp af genbrugsmaterialer.
Dine partnere, leverandører, kunder og medarbejdere vil sætte pris på indsatsen – på samme måde som vores planet.

Bambus: en hård græstype, der vokser langt hurtigere end træer

Bambus vokser ekstremt hurtigt: det er faktisk en hård græstype og ikke et træ.
Derfor kan bambussen let vokse op igen uden behov for genplantning, efter den er blevet høstet.
Faktisk er et almindeligt bambusskud færdigudvokset inden for tre til seks år, mens ahorntræer kan have brug for 30 år for at blive færdigudvoksede, og kan leve op til 150 år.

I takt med udbredelsen af miljøvenlige produkter stiger bambusvarer i popularitet på bekostning af mere traditionelle materialer som træ og plast.
Vil du gerne gøre indtryk på dine kunder, partnere og leverandører?
Dette er den mest oplagte mulighed!
Desuden er bambus et virkelig alsidigt materiale, der kan bruges til at fremstille mange forskellige produkter – fra skærebrætter og kaffekopper, til kuglepenne, powerbanks og endda lommeregnere!
Herudover er bambus et let og samtidig ekstremt holdbart materiale (det anses for at være mere robust end de fleste træsorter), og det har et stilfuldt og elegant udseende.
Med andre ord: bambus er det oplagte valg som miljøvenligt materiale til reklameprodukter!

Bomuld: bæredygtigt, vedvarende og 100 % bionedbrydeligt

Bomuld er det største naturfiber, der anvendes til fremstilling af tekstilstoffer – og det bedste alternativ til kemiske fibre.
Derudover er bomuld bæredygtigt, vedvarende og 100 % bionedbrydeligt, hvilket gør det utrolig velegnet til miljøvenlige produkter.
Oven i købet har udviklingen i branchen de sidste 20 år reduceret miljøpåvirkningen af produktionen enormt:
den energi, der bruges til at producere ½ kilo bomuld, er blevet reduceret med 66 %, landbrugsemissionerne er 33 % lavere, der er 34 % mindre jordtab og 49 % mindre vandforbrug.
Bomuldsprodukter giver også mange muligheder for branding, hvor personaliserede t-shirts og reklameindkøbstasker er de mest almindelige.

Genanvendt PET: modvirker påvirkningen af ny plast

PET er en af de mest almindelige typer forbrugerplast.
Det bruges hovedsageligt som emballage til flasker, fødevarebeholdere og andre forbrugsvarer.
PET har dog en stor fordel: det kan genanvendes i samme form igen og igen.
Som nævnt ovenfor er plast blevet så godt som uundværligt i vores dagligdag.
Hvis vi formår at genanvende en stor procentdel af alt plast, kan vi reducere mængden af affald helt enormt.
For eksempel var mængden af genbrugte PET-flasker i Europa i 2015 tæt på 50 % – og det tal vokser!
Genanvendt PET findes overalt.
Fra vandflasker til genanvendelige indkøbsposer og fra tøj til tagisolering.
Genanvendte PET-produkter er omkostningseffektive, men vigtigst af alt bidrager de til at modvirke de skader, som miljøet udsættes for ved produktion af nyt plast.

Kork: red træerne, og hjælp miljøet

Kork har traditionelt set været forbundet med vin – det er nok det første, der falder os ind, når vi taler om kork.
Alligevel bruges dette resistente vandtætte materiale også til mange andre formål, fra boligindretning til reklameprodukter.
Kork kommer fra barken på korkegetræet.
Udvindingen af barken beskadiger ikke træet, og det er et 100 % vedvarende materiale – for træet producerer ny bark hvert 9. år.
Derfor kommer dette materiale direkte fra naturen, det skader ikke miljøet, er biologisk nedbrydeligt og involverer meget lidt forarbejdning.
Ønsker du at vise, hvor meget du bekymrer dig om træerne og miljøet?
Så er korkprodukter det oplagte valg!

Bæredygtige materialer er fremtiden for reklameprodukter

Reklameprodukter og firmagaver er gode markedsføringsværktøjer til at promovere dit brand, øge bevidstheden og vise påskønnelse over for kunder, partnere, leverandører og medarbejdere.
De afspejler desuden din virksomhed og det image, du ønsker at udstråle.
Derfor kan de være velegnede til at repræsentere, hvor engageret i miljøet, din virksomhed er.
Hvordan?
Ved at bruge miljøvenlige reklameprodukter til at promovere dit brand!

Nu kan du endda købe bæredygtige kuglepenne lavet af 50 % hvedefibre!
I sidste ende er valget op til dig.
Hvilken type virksomhed ønsker du at repræsentere?

By | 2021-03-17T10:16:11+01:00 12 februar 2019|