Som butiksejer har du ventet længe på at kunne slå dørene op. Både du og dine kunder er glade for igen at kunne besøge butikken. Spørgsmålet er så, hvordan du sørger for at få en succesfuld genåbning, der bliver et hit for både medarbejdere og kunder. Hos IGO Profil har vi i mange år rådgivet virksomheder omkring deres markedsføringsstrategi, ved brug af reklamegaver og merchandise, og mange af vores kunder er virksomheder inden for hotel- og restaurationsbranchen. Derfor vil vi i denne artikel samle nogle af vores bedste tips, som er et produkt af vores mange års erfaring, og dele dem med dig, så du kan gøre din åbning til en succes og opbygge kundeloyalitet, der vil gavne dig langt ud i fremtiden.
Til butiksejerne: Byd kunderne velkommen på kreativ manér
På trods af nogle butikker allerede har kunnet byde deres kunder tilbage i et godt stykke tid, er det først for nyligt, at genåbningen af samfundet kan mærkes. Vi anbefaler dig derfor, at have overraskelser klar til dine savnede kunder. Du har formentlig allerede planer om, at køre en form for genåbningskampagne for at få gang i omsætningen igen, hvilket er en rigtig fornuftig ide. Til en sådan genåbningskampagne bør du benytte dig af reklamegaver og merchandise til at yde støtte til din offline-aktivitet i butikken.
Husk på at målet med en sådan kampagne er at omdanne besøgende til kunder. Den bedste måde at gøre dette på, er ved at forære små gaver og andet merchandise, ved køb af dine produkter og services. Rent praktisk anbefaler vi, at du evt. pynter op i din butik, ved at dekorere med balloner, guirlander, og måske placere lidt slik ved entreen og kassen, så dine kunder får en positiv oplevelse både på vej ind i butikken, og når de forlader den. Husk at have både håndsprit og engangsmasker klar til dine kunder, så alle får en sikker shoppetur, imens de besøger dig.
Restaurationsbranchen: Gør brug af udendørsservering
Det seneste års tid har vist os, hvor kreative virksomhedsejere kan være i restaurationsbranchen. Løsninger såsom udbringing af mad og kaffe er ikke en nyhed for os, men det er noget nogle ældre virksomheder, har skulle vænne sig til – og de har bestemt været omstillingsparate. Iblandt de mere kreative initiativer har vi set barer/pubs, som sælger hjemmeleverede pakkeløsninger, hvor du får både spændende drinkssæt samt en invitation til at deltage i en quiz over nettet. Det er et glimrende eksempel på, hvordan man kan omstille sig i en usikker tid og stadig være til stede i sine kunders liv. Denne slags tiltag er i øvrigt stadig en god idé, på trods af genåbningen!
Vi anbefaler naturligvis altid, at du benytter dig af reklamegaver og merchandise, når du skal sætte skub i dine offlinekampagner. Når mange vil begynde at bruge denne slags markedsføringsprodukter, tænker de oftest kun på produkter, som kopper og kuglepenne, men vi vil gerne slå et slag for, at man tænker ud af boksen. Overvej derfor gerne at bruge både serveringsfade og vandkarafler i din markedsføring, hvis du har en restaurant, café eller lignende. Det smarte ved dette er nemlig, at du spiller direkte ind i dine kunders sociale medier-vaner. Restaurantbesøgende tager nemlig typisk billeder af deres mad og drikke, som de lægger op på deres profiler, hvor logoet fra din restaurant eller café nu vil fremtræde, fordi du servererede deres mad og drikke ved brug af reklameartikler med logo. På denne måde får et fysisk produkt designet til offline brug en masse visninger på de sociale medier til en pris, der er langt lavere, end hvad du ville skulle betale i annoncekroner til annonceplatforme. Dette er en super vigtig strategi, vi anbefaler på det kraftigste.
Sportsklubber og fitnesscentre
Populariteten af udendørssport har med god grund været stødt stigende i det seneste års tid. I en tid hvor sportsfaciliteter og fitnesscentre har været lukkede, har vi alle fået vores daglige motion ved at gå, løbe og cykle, hvilket alle er glimrende måder at holde sig i gang på. Men, der er nu noget specielt over holdsport med ens venner og kolleger, som ikke kan erstattes af de førnævnte alternativer. Hvis du ejer en sportsklub, et fitnesscenter eller lignende facilitet, anbefaler vi dig, at du bruger reklameprodukter, som led i din markedsføring. Dette kan være t-shirts, sweatpants, sportstasker, vandflasker, håndklæder osv. Mulighederne er mange, men fælles for alle er, at alle produkterne er noget kunder beholder, og bruger hyppigt både inde og uden for hjemmet.
Tip: Skab en masse opmærksomhed til din tilbagekomst, ved at organisere et udendørsevent, hvor du uddeler reklamegaver og merchandise, imens kunderne prøver dine produkter, eller lærer mere om, hvad du kan tilbyde. Denne slags værdifulde kundekontakt er den perfekte måde, at konvertere forbigående vindueskiggere til loyale kunder.
Skoler: Sørg for eleverne føler sig trygge
De fleste er snart tilbage fuld tid og klar til at indtage deres faste pladser i klasselokalet. I den forbindelse vil især de yngre elever sætte pris på, at du planlægger nogle aktiviteter for dem og deres klassekammerater, så de hurtigt kan falde tilbage i det gode kammeratskab de kender. Ydermere er vi så langt inde på skoleåret, at elever snart bliver til dimittender, hvorfor det er tid til at tænke på nogle gaver, der passer til anledningen.
Praktiske tips til at opnå en top-of-mind placering hos dine kunder
Uanset hvilken branche din virksomhed befinder sig i, kan du bruge de 4 tips forneden til at få en succesfuld genåbning.
1. Markedsfør din butik
Hæng plakater og bannere op i dine butiksvinduer så forbipasserende, bliver gjort opmærksomme på at du er tilbage for fuld styrke. Skriv en kort ‘call-to-action’ på selve banneret, f.eks. “De første 1000 kunder får en gratis powerbank” eller lignende. Det vil helt sikkert vække interesse.
2. Vær synlig på sociale medier
Vi behøver ikke forklare, hvorfor det er vigtigt at have en social medie-profil nu om dage – det har du sikkert helt styr på. Til gengæld, kan vi byde på nogle praktiske tips, til hvad for noget indhold du skal dele på dine sider nu du er tilbage igen. Tag f.eks. tiden til at introducere dine medarbejdere og vis nogle billeder/videoer af jer, der viser hvor glade I er for at være tilbage. På denne måde opbygger i en relation til kunderne, der ser med hjemmefra, som giver dem mere lyst til at tage ind og besøge jer.
3. Send nyhedsbreve
Som en tommelfingerregel siger man, at for hver krone du investerer i email marketing, får du omkring 250 kr. tilbage. Dermed har email marketing altså en afkastgrad på 2,500%. Derfor er det helt essentielt, du ikke glemmer at skrive originale nyhedsbreve, med skarpe tilbud og ‘call-to-actions’. Det vil have en enormt stor positiv effekt på dine salgstal, som bare ikke kan opnås på anden vis.
4. Tilbyd noget “ekstra” til dine kunder
Overvej hvad du kan gøre for at tilbyde dine kunder noget helt specielt og virkelig skille dig ud. Folk har siddet hjemme i lang tid og fået opbygget en opsparing, som de ikke har kunne bruge på noget. I den anledning skal du naturligvis give dem en god grund til, hvorfor de skal bruge deres hårdt tjente penge hos lige netop dig. Du kan f.eks. forære dine kunder gavekort til din butik, små reklamegaver ved køb i butikken, eller sende slik og håndskrevne takkebreve med til dem, når de placerer en ordre i din webshop. Alle disse ting har en enorm indflydelse på den positive kundeoplevelse, som du gerne vil skabe, hvorfor det bestemt er din tid værd.
Tip: Inspirer dine kunder op ved at annoncere en giveaway til dem på dine sociale medier. Anmod at de deler dine opslag med venner og bekendte, så du kan generere en masse trafik.
Dette indlæg har forhåbentligt givet dig en masse håndgribelig tips, du kan drage nytte af. Hvis du har brug for yderligere hjælp til at forberede, skabe og implementere offline-kampagner, så er vores erfarne medarbejdere klar til at hjælpe dig.